Claus Meyer Citat
Famosi e Golosi:
Bortset fra at hans beskrivelse af Osso buco’en stiller rettens kvaliteter i et urimeligt lys er jeg helt enig med Søren Fransk anmeldelse af Famosi e Golosi i dag.
Spiste der sidste uge med min familie, og det var ualmindeligt venligt og hjemligt og nede på jorden. Havde alle mine piger med, og selv de yngste var lykkelige over udvalget. Restauranten er for det italienske køkken i Danmark hvad Nya Sakura er for det japanske. Til gengæld er niveauet på adressen i Helsingør der førhen husede Pecatti di Gola og hvor Walter Garau efter tiden på Altopalato i Hellerup som medejer og køkkenchef spredte velsmag og glæde, faldet dramatisk. Synd for den ellers prægtige gårdhave. Synd for Helsingør.
Mange hilsener
Claus Meyer